Velkommen til min hjemmeside
Hej, Jeg hedder Hans Hermann Johansen, jeg er født 6. jan. 1936 i Selsø sogn, Frederiksborg amt
Min Far

Min far hed Kristian Johansen og var født den 29 jun. 1902.  Han var født på adressen Stejlebjerg 6. i Biltris 4070 Kirkehyllinge. Han var den 3.die i en søskendeflok på 4. I en alder af 6. år oplevede han at miste sin far Hans-Henrik Johansen, derom senere. Tidligt kom han i tjeneste hos gårdejer Chr. Christensen i Biltris ved siden af skolegang, det har uden tvivl været små kår da hans mor Karen Sofie Hansen levede resten af sine dage som enke.
Efter sin skolegang forsatte han ved landbruget som medhjælper, han undgik militærtjeneste (trak frinummer) og på et tidspunkt tog han ophold på daværende Brøderup Husmandsskole
 hvor han modtog bl. a. undervisning i landbrug. På et senere tidpunkt var han på Haslev kontrolskole og derefter var han i en tid Kontrolassisten i landbruget.
Ved ægteskabet med min mor Ingeborg Marie Jensen i 1935 den 29. maj i Skuldelev Kirke blev han selvstændig landmand på Østby mark som forpagter, efter en femårig forpagtningsperiode overtog han sit barndomshjem i Biltris. Efterhånden som vi blev flere børn måtte indtægtne suppleres med mælkekørsel, og der blev også købt mere jord til ejendommen.
I 1956 blev ejendommen solgt, min fars helbred rakte ikke til det hårde arbejde og man flyttede til St. Karleby på Hjørnegårdsvej nr. 20 hvor han levede til sin død den 7. feb 1985, han er begravet på Sæby Kirkegård.


Min Mor

Min mor hed Ingeborg Marie Jensen hun er født i Vejleby den 27. okt. 1915 som yngste datter i en søskendeflok på 4. Hendes skolegang var i Skuldelev skole og hun er konfirmeret i Skuldelev kirke.
Også min mor var gennem sin ungdom beskæftige dels som ung pige på forsk. gårde dels hjemme hvor der også var brug for hendes arbejdskraft. Da familien flyttede til Hjørnegårdsvej 20 i St. Karleby begyndte hun at arbejde på den derværende Metalvarefafrik, hvor hun deltog i fabrikationen at husholdningsvarer i Rustfrit Stål.
Efter min fars død solgte hun Karlebyvej 20 og købte en rækkehuslejlighed i Kirkehyllinge, her blev hun boende til sin død den 9, juli 2012.
Hun var alle dage optaget af at passe sine pligter, hun har fortalt at noget af det hun var gladest for som barn var når fik lov til at besøge sin Bedstefar (morfar) i Kyndeløse, ham hyggede hun sig rigtig med, det var også ham der forærede hende den første cykel, han havde fundet den og sat den istand og malet den rigtig flot, den var hun meget stolt af. Men også hendes farmor var hun meget glad for, hun havde altid kage når hun kom. 
Et særkende for hende var at hun aldrig beklagede sig, hvilket sikkert har medvirket til skaffe hende mange bekendte og alle de kontakter hun havde frem til sin død.
Hun elskede blomster og ikke mindst dyr, jeg mindes fra min barndom, da jeg blev så gammel at jeg skulle lære at malke en ko med hånden, her blev jeg klar over at der var en ko som kun min moder kunne malke, hvad årsagen var ved jeg ikke, men der er næppe nogen tvivl om at den ko havde haft en eller anden ubehagelig oplevelse i forbindelse med malkning engang.
Hendes have i Kirkehyllinge var noget for sig, og hendes tag på at få blomster til at trives nærmest legendarisk.


Min Farfar

Min Farfar hed Hans-Henrik Johansen og blev født i Bitris 1872 den 9. September, han var femte barn af en søskendeflok på 6, medens 3 af hans 4 brødre rejste til København for at søge arbejde blev han på sin hjemegn, den sidste broder fik en læreplads hos sin morfar der var smedemester i Sæby, og en søster der var den ældste blev også på egnen og nedsatte sig som sypige.
Den 9. oktober 1896 blev han gift med min Farmor i Sæby kirke de kom til at bo hos min Farmors forældre der havde et mindre landbrug, her fik han købt mere jord til og udskiftet fårene med køer. En ting der måske kan virke underligt på mennesker af i dag var, at han fik udvirket at der blev gravet en brønd, indtil da havde man hentet vand hos en nabo.
Han døde i en ung alder den 18. juli 1908 på St. Josefs hospital i København af en ubehandlet mellemørebetændelse.


Min Farmor

Min Farmor hed Karen Sofie Hansen og blev født på ejendommen Stejlebjerg 6.den 13. maj 1869. Hun var enebarn hendes forældre var selvstændige idet faderen var væver, ved hendes ægteskab blev der pludselig brug at der var plads til to familier i huset der efter vores forhold var ret lille.
Som før nævnt blev ejendommen større og omdannet til egentligt landbrug. Da hun blev enke og enlig mor fik hun brug for hjælp i landbruget, det blev i starten klaret ved at hjælp af forsk. mænd mod kost og logi, senere blev det min Farbror der passede landbruget for sin Mor, det fortsatte også efter han ægteskab og min Farmor flyttede ind i den aftægtslejlighed der oprindelig var blevet indrettet til hendes Mor.
Tiden alene med 4. børn har uden al tvivl været hård, det var jo uden det sociale sikkerhedsnet vi kender i dag, hun var en utroligt viljestærk dame, og det har hun sikkert haft god brug for på den tid
.
På et tidspunkt flyttede hun til huset "Den røde smedie" og senere til Biltris hvor hun boede til sin død den 6. januar 1956 og er begravet på Sæby kirkegård ved siden af sin mand.


Min Morfar

Min Morfar hed Jens Peter Jensen og blev født i Sæby den 12. oktober 1881, han eneste dreng i en søskendeflok på 4. han var fra sin tidligste barndom meget videbegærlig og ud af hans skudsmålsbog kan man næsten se at han har været præstens yndling. Hans videbegærlighed kombineret med godt håndelag, satte ham i stand til bl. a. at lave mursten til og at bygge et hus til sin mor da hun blev ældre.
Hans tid fra hjemmet i landbruget blev imidlertid kort, da hans far døde forholdsvis tidligt efter at have været udsat for et uheld, og han derfor måtte hjem og hjælpe sin mor med at drive det lille landbug de havde i Sæby.

Den 18 maj 1907 blev han gift i Kirkehyllinge kirke med min Mormor
Igennem tiden drev han sammen med familien forskellige  landbrug, han sluttede med Bakkegården i Skuldelev, efter det flyttede de til Kirkehyllinge hvor de boede til de flyttede på plejehjem i Lyndby.
Han store interresse var historie og det at han var en blændende fortæller samticdig gjorde at han kunne fængsle sine tilhørere.


Min Mormor

Maren Johanne Kirstine Hansen er født i Ferslev den 7. maj 1878 som ældste barn af 3. Familien flyttede på et tidspunkt til Kyndeløse hvor faderen Christen Hansen overtog sit fødehjem. Som andre maatte hun ud og tjene på gårdene, men tidligt måtte hun hjem og være husmoder for sin fader og moder for sine små søskende, da hendes moder døde hun var på det tidspunkt 16 år gammel.
29 år gammel blev hun gift i Kirkehyllinge kirke, hun havde på et tidspunkt mødt sin kommende mand i Karleby forsamlingshus hvor han på det tidspunkt passede cykelstalden samme sted.


Farfars far (Min Oldefar)

Hans Johansen er født i Ferslev den 11 juli 1834 som ældste barn af en flok på 3. Han kom ud at tjene ved landbruget og traf sin tilkommende da han var ansat i Sæby på præstegården. Hans folovede var datter af smeden i Sæby og de blev gift i Sæby Kirke den 30 maj 1861.
De bosatte sig i Biltris, og han ernærede sig og familien som daglejer i Landbruget bl. a. pa Egholm.
Det er bemærkelsesværdigt at han og konen havde overskud til da børnene var fra hånden, at tage et plejebarn til sig, de uden tvivl små kår til trods.
Han dør den 2-8-1891 og er begravet på Sæby Kirkegård d. 8-8-1891  


Farfars mor (Min Oldemor)

Johanne Kirstine Andersen var født den 28 juni 1833 som datter af smeden i Sæby, var oprindelig syerske men mødte sin mand da han var ansat på Sæby Præstegård, de blev viet i Sæby kirke den 30 juni 1862. Hun dør i Biltris den 10 marts 1890. 


Farmors far (Min Oldefar)

Peder Hansen var Væver og født i Biltris den 27 august 1829. Mindre end 15 aar efter at danmark har midstet Norge og har været igennem en Statsbankarot er der ingen tvivl om at det var små kår han var født ind i.
Han dør den 6 april 1899 knap 70 år gammel og er begravet i Sæby.


Min farmors mor (Min Oldemor)

Min oldemor hed Dorthe Kirstine Hansdatter, hun var født i Nr. Hyllinge den 10 maj 1825 og døbt i Kirke Hyllinge kirke den 11 maj 1825.
I en alder af knap 6. mdr. dør hendes moder og hun kommer i pleje hos en familie i Kirke hyllinge.
Hun bliver gift med min Oldefar 27 dec. 1862.
Hun dør 29 nov. 1911 86 år gammel og bliver begravet i Sæby den 6 dec. 1911.


Min Morfars Far ( Min Oldefar)

Min morfars far hed Hans Jensen og var født i Sæby den 24 marts 1846 og døbt i Sæby kirke den 14 juni 1846.
Han drev et mindre landbrug i Sæby og solgte bl. a. grøntsager paa markedet i Roskilde.
Han dør den 21 Januar 1902 på Frederiksberg hospital efter at have været ude for en ulykke, og bliver begravet i Sæby den 29 Jan. 1902


Min Morfars mor ( Min Oldemor)

Min Oldemor hed Inger Hansen og var født i Skuldelev den 27 Juni 1849 og døbt den 6 August 1849.
Efter sin mands død flyttede hun til Krogstrup i et hus som desværre brændte hvorefter min Morfar byggede hende et nyt som hun boede i til sin død den 7 September 1929.
Hun blev begravet ved siden af sin mand paa Sæby kirkegård den 12.Sept


Min Mormors far ( Min Oldefar)

Min Oldefar hed Christen Hansen og var født i Kyndeløse  den 22. feb. 1848 og døbt i Kirke Hyllinge den 7. maj 1848.
Han ernærede sig og sin familie ved dels at dyrke det lille landbrug der hørte til huset, dels som landarbejder.
Han bliver gift med min Oldemor d. 26 maj 1877 i Ferslev kirke.
Desværre dør min Oldemor i en alder af kun 44 år.og min Mormor må hjem og påtage sig husførelsen samt opdragelsen af sine mindre søskende.
Han dør d. 21 jan 1931 og bliver begravet i Kirke hyllinge den


Min Mormors Mor (Min Oldemor)

Mon Oldemor hed Inger Kirstine Andersdatter og var født i Venslev den 2 dec. 1850, hun blev døbt i Ferslev kirke den 21 feb. 1851. Hun dør kun 44 år gammel den 27 dec 1897 og bliver begravet i Kirkehyllinge den 3 Jan. 1898.


Min Tipoldefar, min oldefars far
Min tipoldefar hed Johan Henriksen, han var født i København i 1804, kom på et tidspunkt til Ferslev hvor er blevet gift og har nedsatte sig som træskofabrikant.
Han dør i 1874.
Desværre er det ikke mugligt at komme læn gere med hans aner, da han er født på "Den kgl. fødselsstiftelse" uden opgivelse af hverken moder eller fader.

Min Tipoldemor, min oldefars mor

Min tipoldemor hed Ane Rasmussen og var født i Venslev den 13 Sept. 1802 som datter at Rasmus Jensen og Maren Hansen.
Hun gifter sig med min tiåpoldefar i Ferslev kirke den 14 nov. 1828.
Den 28 feb. 1858 dør hun og bliver begravet i Ferslev


Min tipoldefar, oldemors far
Min tipoldefar hed Anders Christensen og var født i Skibby den 27 sept. 1806 og døbt den 26 okt. 1806 i Skibby kirke
Hans ældste broder overtog faderens smedeforrretn ing i Skibby medens Anders kom til Sæby hvor på et tidspunkt kunne overtage smedien.
Han blev gift med Ane Hansdatter i Sæby kirke den 13 nov. 1830
Han dør den 23 jul. 1869 og er begravet på Sæby kirkegård den 29 jul 1869.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Poul Berg | Svar 07.12.2014 17.02

jo , Amtsgrænsen gik ved langskoven (rastepladesen

Og stejlebjerg hørte med til Sæby/Gershøj kommune

Poul Berg 07.12.2014 17.04

Jeg er gammel Sæby borger

Nancy og Peder,. | Svar 23.07.2012 18.32

Hej Hermann, det var da en vældig hjemmeside du har fået banket ned her, og je, det var nogle dejlige og hyggelige dage vi havde, skål på det. Nancy og Peder.

Lars Roed | Svar 05.10.2011 04.58

hørte stejlebjerg ikke under sæby- gershøj kommune? Jeg mener amtsgrænsen gik ved langskoven. Er det ikke rigtigt Hermann? Du gik da i skole i biltris.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.11 | 16:36

tusind tak Hermann, det var sjovt at gense lidt af min fest, en dag jeg tit tænker til bage på med stor glæde.
knus og tak Bente.

...
11.05 | 01:33

ok. du kan hilse Leo fra mig.Vi har truffet hinanden til skoletræf.Håber han har det godt.

...
10.12 | 00:48

Jeg kan fortælle at Leo Sørensen i dag bor i Jyllinge med sin kone Anelise. Det er min onkel og tante

...
07.12 | 17:04

Jeg er gammel Sæby borger

...
Du kan lide denne side